
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!
Mange familier har større hverdagsproblemer med deres hund, som forringer hele hundefamiliens livskvalitet. Den hyppigste årsag til problemerne med hunden i hjemmet er kommunikationsbrist mellem hund og ejer.
På en adfærdskonsultation går vi i dybden med problemet og finder en løsningsmodel til det. Du får redskaber til at arbejde med problemet på en hensigtsmæssig måde, der vil modificere din hunds adfærd i den rigtige retning. Efterfølgende får du tilsendt en skriftlig individuel og overskuelig træningsplan at arbejde efter. Yderligere har du fri mulighed for at ringe til mig om det givne problem et halvt år ud i fremtiden.
Hvor hurtigt problemerne bliver løst afhænger af problemets omfang, hvor længe det har stået på og din motivation for at arbejde med de givne redskaber efter konsultationen.
En adfærdskonsultation foregår således:
- Du booker konsultationen her på siden og sender mig en mail (camilla@fjeldso.com) for at aftale tidspunkt - eller omvendt :)
- Konsultationen foregår i dit hjem. Du kan også vælge online/zoom
- Adfærdskonsultation, i hjemmet eller over zoom, af ca. 2 timers varighed.
- Jeg udfærdiger en individuel og overskuelig træningsplan, som sendes til dig senest få dage efterfølgende besøget.
- Du skal arbejde med problemet og ca. 2 uger efter konsultationen, vil jeg gerne høre fra dig med en opdatering. Prisen for denne opfølgning er inkluderet.
- Gratis telefonkonsultation vedr. det aktuelle problem i konsultationsperioden, samt 1/2 år frem.
- Jeg vil have at tingene lykkes!
For spørgsmål træffes jeg på mailen: camilla@fjeldso.com - da telefonen er slukket, når jeg er på hjemmebesøg :)


Sådan gør du:
Fyn og trekantsområdet
- Book dit hjemmebesøg via den grønne knap herunder.
- Send en mail til kontakt@fjeldso.com for at aftale din tid ud fra de ledige datoer herunder (notér gerne landsdel i emnefeltet)
Sjælland
Send mig en mail, og så finder vi en dag snarest muligt, hvor jeg kan besøge dig.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig.
Prisen for en konsultation: 3500kr. inkl. Udførlig og overskuelig træningsplan, telefonisk opfølgningskonsultation, telefonisk rådgivning vedrørende det aktuelle problem i konsultationsperioden samt 1/2 år frem og kørsel på hele Fyn.
Kørsel også inkluderet i trekantsområdet (Jylland).
Aften- (efter klokken 16.00) og weekendtillæg: 500kr.
Tillæg for to hunde med adfærdsproblemer: 500kr.
Tillæg Sjælland, inkl. weekender: 500kr.

Læs hvad folk siger om hjemmebesøg
Hej Camilla
Du har givet mig glæden for Bumle tilbage!
Jeg var så ked af at have ham da du kom, men det er helt ændret nu!Du skal have stor tak for hjælpen!
Vi næsten i mål med ham, der er få ting tilbage hvor han lige skal rettes ind, men nøj han er blevet skøn.
Igen mange tak.
Mange hilsner Christina Kofod


Hej Camilla.
Tak for et dejligt besøg hos os. Det var fantastisk at se Buster sammen med dig (vores labrador). Vi kunne se at du havde helt styr på hvordan han skulle tackles, i forhold til hans overstadige måde at modtage gæster. Sammen med dig var han den hund som vi gerne vil have. :)
Du gave os rigtig mange gode redskaber til at arbejde med de problematikker som vi gerne vil arbejde med. Allerede under dit besøg blev nogen af dem brugt, og aldrig før har vi haft så rolig en hund, når vi har gæster.
Du fortalte vi ikke måtte forvente resultater for om ca. tre uger. Kan fortælle dig at allerede i dag kunne vi mærkbar ændring til det bedre. Efter du var kørt sov Buster i mindst fire timer, hvilket han aldrig før har gjort i dagtimerne. Jeg kunne gå rundt og lave noget og han sov bare. Han plejer at rende efter mig hele tiden.
Da Søren kom hjem var der ro på, og han fik "bildækket" med godbidder i, og han var optaget af det.
Endnu en gang tak for besøget og din dejlige måde at være på.
Kærlig hilsen
Pia Davidsen
Nina og Andreas, Welsh Corgi Cardigan - Vilma
Siden du var på besøg, har hun været en helt anden hund. Ingen knurren i kurven i soveværelset, faktisk ingen knurren overhovedet. Det er som om hun har været meget mere glad og opsøgt vores selskab.
Christina Kofod, Pomerania - Bumle
Hej Camilla
Jeg vil lige komme med en opdatering på vores træning, for jeg har jo fået en helt anden hund!
Bumle er blevet så rolig og afdæmpet, hvis han begynder at gø kigger jeg på ham og siger nej, hvorefter han stopper. Det er sjældent han gø’er, men kan godt gøre det hvis vi har gæster og de ikke fokuserer på ham, så føler han sig vidst lidt overset.
Han er ikke god til at spise et helt måltid på en gang, han virker helt afslappet nu når vi går til madskuffen fordi han hele tiden har muligheden for mad, men skal arbejde for at få det.
Han gø’er sjældent af opgangen når vi er hjemme så det er blevet en kæmpe succes! Det er kun hvis folk virkelig tramper eller snakker højt at han lige kommenterer på det, men stopper så snart vi siger “nej”.
Han gø’er ikke længere af andre hunde når vi går tur. Han kan gå forbi en anden hund uden at hilse eller gø. Han gø’er heller ikke når han har hilst og vi skal videre. Han kan godt gø hvis han er igang med at lege med en hun og den pludselig stopper legen og han ikke var færdig. Det er dog mest når vi fx er hos svigerfar og spise hvor Bumle leger med deres hunde og de bliver trætte (de er nogle år efterhånden), men hvis de adskilles så stopper han og lægger sig for at slappe af. Tænker han bliver lidt overtræt.
Om morgenen ligger han som regel i kurven når jeg står op nu, enkelte gange kan han godt gø før uret ringer, men siger jeg nej inde fra sengen af stopper han og lægger sig igen.
Alene hjemme træningen går fantastisk.
Vi har i halvanden uge været nødsaget til at han har været alene i 4-5 timer grundet vores arbejde og det ikke har været muligt med pasning.
Vi har radioen tændt og optager ham på lyd så vi efterfølgende kan se/høre om han gø’er.
Det er mest de første 8 min han gø’er og når der er meget “trafik” i opgangen omkring når alle skal på arbejde.
Ellers virker det til han er stille, om han sover eller tuller rundt og leger ved vi ikke, men dejligt han er blevet rolig.
Han insisterer ikke på gåture længere, han kan godt komme om eftermiddagen og give signal til at skulle pølle, men accepterer hvis jeg trækker han lidt ved at aflede med legetøj, kong osv.
Jeg tror vi har været rundt omkring det hele. Det blev en lang mail, men jeg er simpelthen så glad for den hjælp du har givet.
Du har givet mig glæden for Bumle tilbage!
Jeg var så ked af at have ham da du kom, men det er helt ændret nu!Du skal have stor tak for hjælpen!
Vi næsten i mål med ham, der er få ting tilbage hvor han lige skal rettes ind, men nøj han er blevet skøn.
Igen mange tak.
Mange hilsner Christina
Maibritt Rønne
Online "hjemmebesøg"
Jeg har haft Camilla til at hjælpe mig med min hund, der er stresset, fordi han har nogle adfærdsmæssige udfordringer.
Jeg har prøvet forskellige ting, noget har virket, andet har ikke.
Det er meget frustrerende at stå med en hund, der er meget stresset og usikker.
Efter at have snakket med Camilla, hvor vi kommer hele vejen rundt om hundens hverdag, og jeg prøver de forandringer hun foreslår, oplever jeg helt klart en forbedring.
Min hund bliver bedre til at tackle gæster, får mere selvtillid pga. øvelser/aktiviteter som hun forslår.
Det kan varmt anbefales at få hjælp.
Mvh. Maibritt
Dorthe Vinther
Hej Camilla
Tak for den udførlige træningsplan - den er super god at arbejde ud fra.
Siden du var her går det stille og roligt fremad med Alberts træning. Jeg kan mærke, at den mentale stimulering, som vi har øget væsentligt ift. tidligere, betyder noget for Alberts ro - han er mere træt, og det er godt. Vi kravler over, under og op på træstubbe, og maden bliver serveret enten ude på græsset eller indrullet i et håndklæde.
Jeg går ture med ham, hvor vi træner at møde andre hunde og cykler. Det går nogle gange rigtig godt, og så er der naturligvis nogle gange, hvor vi ikke lykkes - men jeg kan mærke, at det nok skal hjælpe - vi skal bare blive ved. Den anden dag gik vi forbi to cykler og en hund uden at Albert gøede - YES :-)
Hilsner Dorthe
Heidi Maria Petersen
Hej Camilla
Tusind tak for din hjælp, råd og vejledning. Det går så fantastisk godt med Teddy, han er blevet meget mere rolig og synes vel stimuleret <3
Tusind tak fra Teddy og Heidi
Anna, Labrador - Oluf
Kære Camilla
Endnu engang tusinde tak for to fantastisk lærerige timer. Jeg er enormt glad for dit input – det gør en kæmpe forskel at have fået forståelse for, hvad problemet er, og hvordan vi griber det an.
Tak for din måde at være på!
Mange hilsener
Anna
Sisse Rosenberg, gravhund - Monty
Jeg vil lige fortælle dig, hvor stor en forskel, du har gjort for vores familie og ikke mindst vores ruhårede gravhund Monty. Blot med det allerførste råd du gav, ændrede hans adfærd sig radikalt. Det er fantastisk at have "fået sin hund tilbage".