Sommercamp 2020 #1 Seden Strand!!

- for hele familien!

Sommercampen lægger op til, at du frivilligt kan deltage i aktiviteterne, som du har lyst. Hvis du har familien med, er der mulighed for at lave andre aktiviteter, hvis der ellers er frivillige voksne med.

Nøgleord: Relationen til din hund - ro og fokus - kvalitetstid - båndet styrkes!

#1: Bækholmen 90, Seden, 5240 Odense

På denne sommercamp har vi fokus på ro - at komme ned i gear sammen med vores hund. Vi træner de ting du har brug for, og jeg giver dig en masse ny inspiration.

Vi får med stor sandsynlighed trætte hunde hen ad vejen, og da al træning altid foregår i hundenes tempo her hos os, er der altid mulighed for at tilpasse planlægningen efter dette.

Indhold

De der kender mig ved, at jeg med mine 16 års erfaring indenfor hundetræning og løsning af adfærdsproblemer ALTID har redskaber til at motivere, inspirere og udfordre - uanset hvilket niveau du er på! Du kommer ikke til at kede dig, da vi den første dag starter med, at lægge en plan for, hvilke resultater DU gerne vil opnå i løbet af disse fantastiske sommerferiedage på sommercamp.

Jeg glæder mig til at presse dig der vil presses, og jeg glæder mig til at se dig hygge dig, som ønsker det - alle former for valg af niveau er tilladt.

Når vi har trætte hunde, eller hvis vi får tvivlsomt vejr, hiver vi foredrag op af hatten og snakker om emner som:

  • “Lederskab og dominans - hvad siger videnskaben?”
  • “Hundesprog”
  • “Klikkertræning”
  • “Indlæringspsykologi”
  • “Forstå din hund”

Vi har et hus til rådighed, så vi kan altid trække indenfor - og her er der behov for, at hundene kan sidde i bilen (eller i et bur indenfor). Huset er beliggende i et roligt område, hvor børn kan ‘løbe frit’ naturligvis på deres forældres eget ansvar

Aktivitetsskema

ONSDAG D. 22/7 - LØRDAG D. 25/7
09.00 - 12.00 Gåtur med træning* - pauser indlagt
I dette tidsrum er vi på tur i lokalområdet. 
De dage, hvor vejret er tvivlsomt, lægger vi foredrag ind efter en kortere morgen gåtur.
Første formiddag lærer vi hinanden at kende, og vi lægger individuelle målsætningsplaner.
12.00 - 13.30 Siesta** - stil alle dine spørgsmål i fred og ro.
13.30 - 15.30 Frivillig håndtering/træning af evt. børneleg/snobrød***
Aften

Om aftenen er der mulighed for socialt samvær med de øvrige kursister, hvor der kan tændes op i grillen på stedet eller ved stranden - hvis vejret tillader det.

Den sidste aften vil jeg deltage, og bespisningen den aften er inkluderet i din Sommercamp pris.

Overnatning Du har mulighed for gratis overnatning i medbragt telt. 
Adgang til toilet.

Pris: 3997 kr pr. våd snude. Hver snude må medbringe alle sine mennesker fra husstanden.
Prisen inkluderer:

  • 4 dages planlagte aktiviteter med undervisning
  • Fri adgang til at stille alle dine spørgsmål om både træning og adfærd - i løbet af hele campen, og i fred og ro i den afsatte siesta-tid.
  • Mulighed for GRATIS overnatning i medbragt telt
  • Fællesspisning for hele familien den sidste aften
  • En lækker goodiebag fra KRUUSE
     

* Træning dækker over det hele - bl.a. lydighedstræning, passage træning, gå pænt, vælge fra, tricks, styrke&balance, kropskontrol, selvkontrol, ro&fokus.

**Under siesta kan du gøre lige præcis hvad du vil - her holder vi alle pause i skyggen, og der vil være undervisningsfrit. Der er køleskab i huset. Under siesta, vil jeg stå til rådighed for alle slags spørgsmål.

***Vi stiller diverse havespil og bolde til rådighed, som eventuelle deltagende børn kan fornøje sig med. Imens træner vi hundene til at forholde sig i ro omkring legende børn. Frivillige voksne kan hjælpe børnene med at bage snobrød.

Få gratis - mit online kursus: "Vær lidt snedig..."

- og lær bl.a. hvordan du får din hund ind fra haven.
Du bliver samtidig skrevet op til mit nyhedsbrev. Bare rolig - nul spam. Kun emails om adfærd :)