Paracord - flet din hunds julegave <3

Der er ikke grænser for, hvor smukke halsbånd, liner og seler man kan flette til sin hund!! 

Kom med på dette begynder kursus og lav årets smukkeste julegave.

Linda fra Hundeknytteriet kommer og underviser os. Hun har flettet kurset sammen til os, så det er for begyndere. Hun har valgt fede begynder mønstre til os, så vi denne dag kan flette et halsbånd og en snor til vores hund, som vi naturligvis får med hjem.

Kursus prisen inkluderer:

  • Undervisningen og hjælp til de valgte mønstre
  • Materialerne til et halsbånd og en line til din hund
  • Mulighed for at du kan tilsætte en lille perle, i form af en blomst eller en stjerne, på (flere kan tilkøbes)
  • Der vil være 3 mønstre halsbånd at vælge i på dagen.
    • 1: Et enkelt mønstre med navnet Cobra/Solomon, som er godt til de mindre hunde bredden er 1,5 cm.
    • 2: Solomons Dragon 2 cm bredt og et viderudviklet mønstre med samme fremgangsmåde som nr 1
    • 3: King Cobra 3 cm bredt og godt til de lidt støre hunde, samme mønstre som nr 1 bare flettet dobbelt, så der er et ekstra lag på som giver ekstra bredde og tykkelse.
    • Det gode ved disse mønstre og selve knytte teknikken er, at de giver en god grundfærdighed som gør, at man har mulighed for efterfølgende at flette mange spændende og flotte mønstre med få justeringer
  • En valgfri sandwich - giver du ikke besked senest en uge før, så får du kylling og bacon :)
    • Kylling marineret i en karry-mango sauce
    • Oksespegepølse med ost og lidt chillisauce
    • Stærk spegepølse og ost
    • Er du vegetar, så klarer de nok også den - du siger bare til
  • En sodavand/vand
  • Kaffe, te, kage
  • Frisk frugt

Pris: 1199 kr.

Tilkøb af Jig (det træ-redskab man binder snorene på for at flette) + paracord nål: 350kr.

Man kan sagtens starte uden disse, men på sigt - hvis man bliver bidt af det - er det en god investering, og Linda fortæller, at det, for hende, er helt uundværlig. På kurset er der nåle til låns.

Dato: Søndag den 15. december, klokken 09.00 - 16.00

Adresse: Lindvedvej 77, 5260 Odense.

På kurset er plads til max 10 deltagere.

Linda tager hele sin butik med, så du kan vælge lige præcis de farver du gerne vil have, og du kan pynte lige så tosset du ønsker.

Dagen forløber således

Linda siger hej, og forklarer kort om paracord. Hun lærer os, at beregne længder på snore til de mønstre og farver vi vælger. Vi klipper snore, og når alle er klar med deres snore, så viser hun opsætningen på spænder/ringe og så går folk igang med deres mønstre imens Linda går rundt og hjælper.

Linda sørger for, at der vil ligge fine billeder til hjælp, så vi kan forsøge os inden hun når rundt og hjælper. Når vi har flettet vores halsbånd er der frokost. Efter frokost fletter vi vores liner.

Når vi er ved at være færdige, kan vi gå ombord i alle farver, perler, spænder osv. hvis vi gerne vil handle lidt af de gode tilbud, som Linda har lovet at have med til os på dagen.

Jeg glæder mig simpelthen så meget!!!! :) :)

Paracord kaldes overlevelses snor/faldskærmsline. Brudstyrken i en snor type 3 - den vi fletter mest med - er 249 kg. Derfor er det et utroligt sikkert og holdbart materiale! Det er lavet af nylon, og det at det fås i alverdens farver, gør det utrolig attraktivt for det kræsne hundefolk. Det vejer ikke ret meget, så det er også dejlig let at arbejde med.

Få gratis - mit online kursus: "Vær lidt snedig..."

- og lær bl.a. hvordan du får din hund ind fra haven.
Du bliver samtidig skrevet op til mit nyhedsbrev. Bare rolig - nul spam. Kun emails om adfærd :)