Hundeadfærdens forunderlige verden DEL 2 af 4

Dette kursus er nummer 2 ud af 4 spændende kurser, som fører dig dybt ind i hundeadfærdens forunderlige verden. De skal ikke nødvendigvis tages i rækkefølge - du kan vælge de emner, der taler mest til dig.

Kurserne tager udgangspunkt i det samme materiale som Hundeadfærds- og klikkerinstruktøruddannelsens modul 1+2. Kurset her består dog alene af læsestof. Så sæt dig til rette et blødt sted, smæk benene op og dyk ned i det spændende stof, der vil tilføje en dybere dimension til din og din hunds relation.

Hundeadfærdens forunderlige verden DEL 2 guider dig igennem følgende:

Indlæringspsykologi basis, som bl.a. forklarer dig omkring læringslovene. Læringslovene er helt grundlæggende principper for, hvad der lægger bag alle dyrs reaktionsmønstre. Det er altså den måde alle levende væsner lærer på - selv ægtefæller, teenagebørn, hamstre og spækhuggere.

Hundens udviklingsfaser, som er essentielle at kende til, når man har hund. De giver dig nemlig indblik i hvilke årsager, der kan ligge til grund for din hunds afvigende adfærd inden den er mentalt modnet. Kendskab til årsager er lig forståelse, og forståelse gavner altid relationen i en meget positiv retning!

Den gode relation. Uh - under dette emne kommer vi vidt omkring! Det er ét af de emner, der aller mest påvirker forståelsen og den røde tråd i 'det med hund'. Lær, hvor hunden kommer fra og, hvor alle myterne omkring hund og ulv stammer fra. Glæd dig til denne læsning, som byder på mange tankevækkende detaljer.

Mener du, at du har helt styr på hvad en hund egentlig er? 

Jeg kunne tænke mig at udfordre dig på dette - jeg kunne tænke mig at give dig den røde tråd i hundens verden, og jeg kunne tænke mig at overraske dig med viden, som vil få dig til at bruge din tid på at tænke 'hund'. 

Jeg ønsker at udvide din horisont indenfor universet, der er hundens adfærd - til gavn for din livskvalitet med hund.

Som en test sætter jeg prisen til 1998 kr. i første omgang, men du skal nok forvente, at den vil stige en smule. 

Det vigtige er dog, at al den grundige og vigtige viden når ud til dig som hundeejer og/eller hunde-professionel, således at det vil gavne flest mulige hunde.

Modtag tips og tricks til en forbedret livskvalitet med hund

Du bliver samtidig skrevet op til mit nyhedsbrev. Bare rolig - nul spam. Kun emails om adfærd :)