Dogparkour

Balance- og kropssans er de sanser, der fortæller os, hvor vi er i forholdt til omgivelserne. Disse sanser kan man også kalde de glemte sanser, da de fleste voksne individer ikke får dem trænet og dermed ikke får dem holdt ved lige.

Små hvalpe kravler på alt og undersøger alt - de er nysgerrige og de får lov til at udfolde sig - præcis som børn, der balancerer på fortorvskanter og alt mulig andet lige meget hvor de befinder sig. Når hundene bliver ældre og tungere at gå tur med, så går vi mere op i at lære dem at gå pænt i snor uden at trække og så glemmer vi ofte at lade dem udforske omgivelserne. Præcis som børn lærer at gå pænt på fortorvet istedet for at pjatte rundt hele tiden. Derfor mister både vi og hundene langsomt vores 6. og 7. sans som voksne. MEN de kan trænes op igen!

Vi vil have balance- og kropssansen tilbage i vores hunde!
Det vil vi fordi de medfører så mange fordele både for hunden OG for ejeren. Desuden kan man, med små twists, overføre alt det vi laver til både børn og voksne, så efter dette hold, kan du i princippet gå hjem og træne hele familien til en stærkere krop...

- derfor er FJELDSØ-dogparkur forebyggende mod skader!

Proprioception

Vi arbejder, her på skolen, med hundene på en måde, der bygger dem op fra bunden. Hund og ejer skal lave øvelser, der vækker de tabte sanser. Vi får nerveenderne, i primært led og vedhæftninger, til at arbejde sammen igen og sende informationer til hjernen om de enkelte kropsdeles stillinger i rummet/kroppens rumlige position. Det vil sige, at hunden, med træningen, begynder at blive meget mere kropsbevidst og begynder at lægge mærke til de finere detaljer i omgivelserne den bevæger sig i. Vi oplever det ved at se forbedringen i hundens balance, dens forbedrede evne til at finde balance-/trænings udfordringer i miljøet og hermed dens kreativitet på gåturen.

Når vi starter træningen op, er det således proprioceptions træning! Efter nogle ugers vedvarende træning begynder hunden at bygge sine muskler op. De muskler vi kommer ind og får fat på, er de små indre muskler primært omkring led og vedhæftninger. Det er disse muskler, der støtter skelettet og modarbejder skævheder og spændinger i kroppen - det er de muskler der er vigtigst for et godt velbefindende.

Muskelhukommelse

Sikkerheden har førsteprioritet her på skolen! Det er sådan, at når kroppen udfører en bestemt fysisk bevægelse, lagrer hjernen denne bevægelse ved at indsamle data fra kroppen til analyse. Jo flere gentagelser kroppen har lavet - jo mindre analyse har hjernen behov for at udføre. På denne måde bliver en bevægelse en naturlig del af hundens bevægelses repertoire. MEN det vi skal være opmærksomme på er, at jo mere stille, roligt og sikkert en øvelse udføres fra start, jo hurtigere og mere stabilt lagres den i hjernen - netop derfor lægger vi meget vægt på at støtte hunden i de svære øvelser fra starten og indtil hunden er mere stabil i øvelsen! 

Vi arbejder således med proprioception og muskelhukommelse for at forebygge skader.

Adfærden

Hele processen er således bevidsthedsopbyggende og ved at udfordre og træne hundens balance, kropskontrol og selvkontrol, opnår vi desuden en hund med øget selvstændighed, selvtillid og selvværd, og hermed får vi en mere velafbalanceret hund! Med dogparkour på Hundeadfærdsskolen, kan vi faktisk vende megen negativ adfærd til positiv, da hundene, med træning, begynder at blive kreative - ligesom ejerne også lærer at se mulighederne i omgivelserne - og derved vil hunden fokusere mindre på forbipasserende og mere på opgaverne, når man fx er på luftetur.

Praktisk

Vi bekymrer os ikke om hurtighed i øvelserne, men om kontrol og sikkerhed. Vi træner primært forskellige balance øvelser og sjove tricks, som vi vil bruge i dogparkour, og vi tager en langsom opstart, inden vi bevæger os for meget ind i by miljøet. Vi varmer desuden op hver gang og slutter mange gange timen af med massage. På dogparkour holdet er det nødvendigt med god tid, så det er muligt, at nå ud og træne på de foretrukne forskellige steder, derfor vil vores mødetider kunne svinge med ca. 15min., hvilket aftales fra gang til gang.

Dogparkur henvender sig til

Alle hunde af alle aldre, dog hunde uden kendte skader i led, ryg og muskler, da vi arbejder forebyggende. Der er stor forskel på hvad en hvalp kan klare og hvad en voksen hund kan klare, men alle hunde har kæmpe glæde af at træne dogparkour.

Dogparkour er ikke for den drægtige tæve.

Vil du gerne træne dogparkour, men er usikker på om din hund er egnet, så send mig en mail, så snakker vi om det.

Jeg er hverken fysioterapeut eller dyrlæge, men jeg har naturligvis konsulteret mig med begge faggrupper inden opstart af dogparkour! 

HUSK

Hunden skal have en god kropssele på, når du træner dogparkour! Vi anbefaler en H-sele eller en Y-sele. En lidt længere line vil også være en god idé (dog ikke en flex line). Samtidig vil vi anbefale dig at tegne en sygeforsikring på din hund, da den – lige som vi alle – kan risikere at lande forkert.

Din investering

Alle kurser betales forud, med mulighed for, at betale i 2 rater helt rentefrit (1. rate trækkes med det samme, mens 2. rate trækkes 28 dage senere).

Odense S
Hold Tidspunkt Pris
Dogparkour - Odense S - DPS2
20 okt. 2018 - 01 dec. 2018
Camilla Fjeldsø
Lørdag - 10:30 - 13:00
1.900 DKK
Dogparkour - Odense S - DPS3
03 nov. 2018 - 15 dec. 2018
Camilla Fjeldsø
Lørdag - 13:30 - 15:30
1.700 DKK
Dogparkour - Odense S - DPS4
01 dec. 2018 - 26 jan. 2019
Camilla Fjeldsø
Lørdag - 14:30 - 11:15
1.900 DKK

Få gratis - mit online kursus: "Vær lidt snedig..."

- og lær bl.a. hvordan du får din hund ind fra haven.
Du bliver samtidig skrevet op til mit nyhedsbrev. Bare rolig - nul spam. Kun emails om adfærd :)