Rikke Jensen

Hundeadfærds- og klikkerinstruktør, samt. hundeadfærdsspecialist-elev kontakt@fjeldso.com

Jeg brænder for...

...at hjælpe dig med, at opnå forståelsen for din hund og udfra den forståelse, opleve den udvikling der sker i relationen mellem dig og din hund.

...at finde løsninger til at forme lige præcist den adfærd vi ønsker, hos lige præcis din hund, til de enkelte problemstillinger.

Hos mig vil du opleve, at træning skal være sjovt!

En af mine store værdier som instruktør er, at det hele ikke behøver at være så seriøst. Mit mål er, at både dig og din hund nyder at komme til træning, at du får noget med hjem at tænke over, at vi kan pjatte og grine i øsende regnvejr på træningsbanen – alt imens dig og din hund bliver dygtigere og dygtigere i jeres øvelser. 

I 2021 blev jeg færdiguddannet hundeadfærds- og klikkerinstruktør hos FJELDSØ. Sidenhed har jeg levet af min passion - nemlig at hjælpe DIG med at forme din drømmehund.

Ligesom mit mål er at dygtiggøre dig og give dig forståelsen af ‘det med hund’,  ønsker jeg også at jeg selv hele tiden er opdateret med den nyeste viden, samt at dygtiggøre mig selv indenfor mit fag. Derfor begyndte jeg i september 2022 på efteruddannelsen til specialist i hundeadfærd. Jeg har yderligere løbende opdateret mig med nogle ret fede kurser.

Er du nysgerrig på hvad jeg har med i hunde-rygsækken, kan du finde mit CV lige her.

Jeg glæder mig til at møde dig og din hund ude på træningsbanen.